Når du kommer til mig for at arbejde med sorg og traumer vil vi starte med at lære hinanden at kende. Det er vigtigt, at du har tillid til mig og jeg kender dig godt nok til at kunne aflæse dit kropssprog. Jeg vil forsøge at forstå de dele af dit liv der fungerer og danne mig et overblik over dit netværk. Vi vil sammen beslutte en dag, hvor vi arbejder intensiv med dit traume – det er forberedt og vil være sidst på dagen, så vi ikke har en tidsmæssig bagkant. På dagen vil vi også sikre os, at vi begge er klar og har overskud, til det som skal ske.
Det klienter typisk kommer til mig med er:
Nylig opståede måske endda stadig akutte ting. I den akutte fase vil jeg hjælpe dig til at forstå dig selv og det der sker i øjeblikket. Efter den akutte fase vil vi sammen tale om det hændte på en måde, hvor både krop og sind hjælpes videre på hensigtsmæssig vis. Dette vil være klassisk de-fusing og de-briefing, som også kan ske i en gruppe eller en familie.
Tidligere traumer fra enkeltstående episoder eller en periode i dit liv. Det kan være klassiske bilulykker eller lignende uheld i hjemmet. Det kan også være opvæksttraumer, overgreb eller tidligere vanskelige parforhold. En del af mit arbejde handler også om ulykker eller mobning på arbejdspladsen. Her vil vi sammen tale om enkeltepisoder på en måde, hvor du ikke får det voldsomt dårligt, men alligevel kommer i kontakt med det, som er svært – MEN – her i en sammenhæng, hvor du oplever den kontrolfølelse, som var helt fraværende under traumet.
Sorg og forlænget sorg. En almindeligsorgproces går gennem forskellige faser og følelser. Disse hjælpes du med, hvis du kommer med aktuelt sorg. Forlænget sorg er, når der stadig efter mange år er sorg, som forhindrer en i at leve livet fuldt ud. Da vil du i terapien ved hjælpe af forskellige teknikker, bliver hjulpet gennem sorgens faser på en måde, hvor du får mulighed for både at være respektfuld omkring tabet og samtidig selv komme videre i livet.
Teorietisk teknisk trækker jeg på teorier, som kombinerer arbejdet med kroppen og sindet. Det er f.eks. Somatic Experience, Prolonged Exposure, Prolonged Grief Treatment, kognitiv terapi og til efteråret også EMDR. Grundlaget er min psykoterapeutiske træning.
Målet for alle behandlinger er, at du får sat dine oplevelser ind i en meningsfuld sammenhæng, således sorgen og traumet kommer i baggrunden og livet, som du ønsker at leve, i forgrunden. I behandlingen er der stor fokus på at sorgen eller traumet ikke skal gå væk, men integreres i mennesket og det levede liv på en hensigtsmæssig måde. Ved afslutningen af behandlingen er målet, at du kan bære det oplevede med dig, leve dit liv fuldt ud og dele oplevelser med andre, hvis du har lyst, men uden du komme i en følelsesmæssig uoverskuelig situation.