Første gang skal du og og jeg lære hinanden at kende. Det foregår ved at der spørges ind til dit liv til nu og særligt omkring den problematik du kommer med. Der vil også blive talt om hvad du ønsker dig af behandlingen så der sammen kan laves en behandlingsplan. Min metode er eklektisk (dvs baserer på flere forskellige teknikker hvor problemstillingen er afgørende for den primære metode). Primært arbejder jeg psykodynamisk og med en del fra den narrative og nonpatologiserende tilgang. Jeg bruger gerne klassisk kognitiv terapi, hvor der er tale om angst, OCD eller lign. Jeg bruger ofte IFS (Internal Family System) og EMDR når der er tale om traumer. Du kan se de to sidstnævnte omtalt på min hjemmeside under bloggen.
Du vil få serveret kaffe, te eller varm chokolade og jeg tager ansvar for at du ikke kommer ud af døren i en oprevet tilstand, men får tid og ro til at finde til et passende stemningsleje, inden du begiver dig hjem.